05. februar 2019
Informationsmøde: Nyt botilbud i Værløse

Borgermøde
Furesø Kommune etablerer et nyt botilbud på Syvstjerne Vænge 10 i Værløse.
Inden byggeriet sendes i udbud har du mulighed for at høre om beslutningsgrundlaget, botilbuddet og de kommende beboere.
Herudover har du mulighed for at give input til, hvad en kommende arbejdsgruppe om byggeri og det gode naboskab skal tage højde for både før, under og efter byggeriet.
Borgermødet finder sted på rådhuset i Værløse, Stiager 2, den 21. februar kl 16.30-18. Tilmeld dig på furesoe.dk/botilbud. Byggeriet forventes færdigt i vinteren 2020.